Finder hold til dig
Professionel koordinatoruddannelse for ansatte
Få styrket din forretningsforståelse, lær at arbejde effektivt med kunstig intelligens og få en række andre værktøjer, som kan styrke dine kompetencer og skabe værdi på din arbejdsplads.
Nye kompetencer, der gavner dig og din virksomhed
Deltag på vores populære Koordinatoruddannelse og få styrket din forretningsforståelse og kompetencer.
Bliv klædt på til at imødekomme de krav, som arbejdsmarkedet stiller til din rolle som koordinator, receptionist, sekretær, PA eller i andre administrative nøglefunktioner. Giv dig selv de nødvendige værktøjer til at navigere succesfuldt som ”blæksprutte” på selv de mest udfordrende og hektiske dage.
Du får en uddannelse, der lærer dig at agere professionelt og med stort overblik. Det er en investering i din personlige og faglige udvikling indenfor et bredt og dynamisk område.
Du lærer bl.a. hvordan du:
- Effektivt benytter kunstig intelligens i arbejdet
- Anvender kommunikationsværktøjer og kan konflikthåndtere mellem kollegaer og eksterne
- Laver professionelle præsentationer
- Anvender sociale medier til markedsføring og branding af virksomheden
Kursets opbygning
Den professionelle koordinatoruddannelse giver dig alle de værktøjer, som sikrer, at du kommer til at stå stærkt som i din stilling. Uddannelsen fordeler sig over 15 dage og er opbygget af 6 moduler á 2-3 dages varighed. De 6 moduler er fordelt over 4-6 måneder. Se datoerne for dit ønskede hold lidt længere nede på siden.
1. Kommunikation og konflikthåndtering – service
På vores Kommunikation og konflikthåndterings kursus lærer du at skelne mellem professionel serviceorienteret adfærd og konfliktfremmende- og dæmpende adfærd, og du vil lære at anvende det gennem din personlige fremtræden og adfærd i forbindelse med serviceydelser.
Du vil også lære at anvende enkle teknikker til håndtering af konflikter med baggrund i forståelse af menneskers psykologiske spil og forskellige roller – herunder egne roller adfærd i forhold til kollegaer og ledelse samt brugere, som eksempelvis kunder, patienter, beboere m.v. Du vil få en forståelse for krisereaktioner og lære at anvende samtaleteknikker til at udvise forståelse for andres livs- og arbejdssituationer på en respektfuld måde.
Kurset vil også give dig værktøjer til at håndtere aggressive episoder på en hensigtsmæssig, serviceorienteret og mindre konfrontativ måde, hvilket styrker din rolle som koordinator og bidrager til et positivt arbejdsmiljø.
Varighed: 3 dage.
2. AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal
Forstå og udnyt potentialet i generativ AI, samtidig med at du får styr på databeskyttelse og korrekt datahåndtering.
Lær at anvende AI-teknologier til at skabe effektive tekster, billeder, data og meget mere, som kan forbedre din arbejdsdag.
Få kompetencer i at bruge AI til at løse opgaver inden for din branche, såsom kommunikation, sagsbehandling, salg, logistik, markedsføring og økonomi.
Lær at håndtere AI-systemer med fokus på at
undgå bias og sikre præcision i de genererede materialer.
Forstå de grundlæggende principper bag LLM
(Large Language Model) og lær at vælge de AI-værktøjer, der bedst understøtter dine arbejdsbehov.
Bliv dygtig til at bruge generativ AI til at skabe værdi og effektivitet i din daglige arbejdsgang, samtidig med at
du beskytter data og håndterer information korrekt.
Varighed: 2 dage.
3. Anvendelse af præsentationsprogrammer
internt i virksomheden, informationsskærme eller salgspræsentationer.
måde, så de opfylder både formålet og virksomhedens behov.
Varighed: 2 dage.
4. Projektledelse
På kurset Projektledelse vil du lære, hvordan du kan varetage projektlederrollen gennem teamudvikling drevet af motivation og engagement, håndtering af konflikter og kommunikation internt i projektet og i forhold til projektets øvrige interessenter.
Du kommer til at kunne definere rollerne som projektleder- og deltager samt fastlægge kompetencer og ansvarsområder i tilknytning til projektets ledelse, faser og mål.
Du vil kunne identificere projektets rammer, faser og mål og succeskriterier, og på den baggrund udvælge og anvende relevante projektstyringsværktøjer samt definere, organisere og planlægge projekter, hvor der er taget højde for interessenter, risici og øvrige faktorer.
Dine koordineringsfærdigheder vil blive styrker med redskaberne fra kurset, så du vil kunne sikre dig
effektiv projektledelse og succesfulde resultater.
Varighed: 3 dage.
5. Anvendelse af sociale medier i virksomheden
Du vil blive skarp til at formulere tekster, avende billeder, lave konkurrence, bruge storytelling og andre midler på de sociale medier, til at kommunikere med virksomhedens kunder, leverandører og andre
interessenter.
Lær, hvordan du kan anvende de sociale medier til målrettet at fastholde og tiltrække kunder, og udbygge kundeloyalitet i virksomheden.
Du vil blive undervist i de lovmæssige krav ved brug af
sociale medier, herunder GDPR, og medvirk til din virksomheds udvikling af e-koncept og anvendelse af de sociale medier.
På kurset vil du opnå de nødvendige kompetencer, som styrker dine koordineringsfærdigheder og skaber værdi for din virksomhed gennem de sociale medier.
Varighed: 3 dage.
6. Cirkulær forretningsforståelse - adm. Medarbejdere
Varighed: 2 dage.
Ønsker du at blive tilmeldt et hold, så lad os ringe dig op, så finder vi det hold der passer dig bedst.
Praktisk information
Datoer og lokation
Undervisningen foregår i Brøndby eller Herning – der tages forbehold for ændringer i programmet.
Herning: 4. november 2024 – 30. april 2025.
d. 4-6. november 2024
Modul 1 – Kommunikation og konflikthåndtering – service
d. 2-3. december 2024
Modul 2 – AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal
d. 13-14. januar 2025
Modul 3 – Anvendelse af præsentationsprogrammer
d. 24-26. februar 2025
Modul 4 – Projektledelse
d. 26-28. marts 2025
Modul 5 – Anvendelse af sociale medier i virksomheden
d. 29-30. april 2025
Modul 6 – Cirkulær forretningsforståelse – adm. medarbejdere
Brøndby: 27. november 2024 – 25. april 2025.
d. 27.-29. november 2024
Modul 1 – Kommunikation og konflikthåndtering – service
d. 19.-20. december 2024
Modul 2 – AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal
d. 13.-14. januar 2025
Modul 3 – Anvendelse af præsentationsprogrammer
d. 24.-26. februar 2025
Modul 4 – Projektledelse
d. 24.-26. marts 2025
Modul 5 – Anvendelse af sociale medier i virksomheden
d. 24.-25. april 2025
Modul 6 – Cirkulær forretningsforståelse – adm. medarbejdere
Priser & AMU-mål
Hvis du er berettiget til AMU tilskud er prisen 3.120 kr.
Hvis du er i arbejde og har en videregående uddannelse, kan du desværre ikke få tilskud til uddannelsen. Din pris er 10.484,23 kr.
Kontakt os på tlf. 70 60 65 00, hvis du er i tvivl om din pris.
Se nedenfor de enkelte AMU-mål samt pris.
44853 Kommunikation og konflikthåndtering – service – 3 dage
- For personer i AMU-målgruppen: 624 kr.
- For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.641,26 kr.
21985 AI-systemer til merkantile arbejdsopgaver, basal – 2 dage
- For personer i AMU-målgruppen: 416 kr.
- For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.186,67 kr.
44373 Anvendelse af præsentationsprogrammer – 2 dage
- For personer i AMU-målgruppen: 416 kr.
- For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.186,67 kr.
49445 Projektledelse – 3 dage
- For personer i AMU-målgruppen: 624 kr.
- For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.641,26 kr.
49445 Anvendelse af sociale medier i virksomheden – 3 dage
- For personer i AMU-målgruppen: 624 kr.
- For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.641,26 kr. kr.
21985 Cirkulær forretningsforståelse – adm. medarbejdere – 2 dage
- For personer i AMU-målgruppen: 416 kr.
- For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.186,67 kr.
Uddannelsen er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning samt Bekendtgørelse af lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Kurset afsluttes med en AMU-prøve.
Skal jeg op til en eksamen?
Hvem kan tage dette kursus?
Hos DEKRA er alle velkomne, uanset erfaring og branche. Vores undervisning er tilpasset kursisternes forskellige baggrunde og niveauer, så alle kan få mest muligt ud af forløbet. Uanset om du er ny i feltet eller har mange års erfaring, sikrer vi, at du føler dig godt tilpas og får relevant læring, der styrker dine kompetencer.
Vurdering af basale færdigheder
Få vurderet dine færdigheder i læsning, skrivning, regning og
matematik, samt vejledning til undervisningsmuligheder heri efter behov.
Vurdering af basale færdigheder er et gratis tilbud til alle, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-kurser.
Såfremt du ønsker at få lavet denne vurdering, skal du kontakte os før kursusstart.
Information om skolerne
Brøndby:
Sted: Kirkebjerg Allé 90, 2605 Brøndby.
Kantine: Der er kantine på skolen, der kan benyttes i dagstimerne. Der vil være gratis kaffe, te og vand.
Mulighed for køb af forplejning: Der er mulighed for at købe dagsforplejning for 100 kr. pr. dag. Hør nærmere og bestil senest 5 dage før kursusstart på tlf. 43 42 54 25.
Parkering: Der er p-pladser ved skolen. Kom i god tid, hvis du vil være sikker på at få en p-plads.
Bus: Hvis du er med bus, kan du tage bus 22 eller 300S og stå af ved Kirkebjerg Torv (Park Allé). Herfra er der ca. 270 m. Du kan også tage bus 500S og stå af ved Tranehaven. Herfra er der ca. 600 m.
Herning:
Sted: Mads Eg Damgaards Vej 50, 7400 Herning
Kantine: Der er ingen kantine, men en frokoststue hvor det er muligt at spise medbragt mad. Her er der opstillet køleskabe. Der vil være gratis kaffe, te og vand.
Parkering: Der er gode parkeringsforhold ved skolen, hvor der er parkeringspladser rundt om bygningen.
Bus: Skal du med bus kan du tage bus nr. 6 og stå af ved stoppestedet ”Mads Eg Damgaards Vej/Hedelandsvej” lige foran uddannelsesstedet.
Er du med tog kan du stå af ved ”Herning Messecenter St.”. Herfra er der ca. 1 km til uddannelsesstedet.
Kvalitet fra start til slut
Hjælp til at komme i gang
Vi ved, at det kan være svært at tage det første skridt. Du kan derfor altid tage fat i os, så hjælper vi dig i gang, så du kommer trygt fra start. Ring på 70 60 65 00 og få hjælp.
Undervisere med praktisk erfaring
Entusiastiske undervisere, der hjælper dig igennem uddannelsen. De har stor praktisk erfaring med lignende opgaver, teoretisk viden og mange cases fra den virkelige verden.
Papir på dine nye kompetencer
Du får papir på dine nyerhvervede kompetencer. Det vil styrke dine kompetencer på dit arbejde og kan gavne dig i din karriere fremadrettet.