DEKRAs kvalitet

Undervisning i DEKRA tjener det grundlæggende formål, at vi sammen hjælper mennesker sikkert på vej.

Det gør vi ved at tilrettelægge og afvikle undervisningen sådan, at det giver deltagerne de bedste forudsætninger for at lære og få lyst til at lære mere. Både under uddannelse, på arbejdspladsen og i livet i øvrigt.

Undervisning hos DEKRA skal være en udbytterig og positiv oplevelse for alle parter og sikre den fornødne viden, færdigheder og kompetencer inden for de respektive fagområder.

Vi indhenter løbende feedback fra deltagerne på vores kurser. Vi bruger dem til at evaluere vores undervisning og justere og forbedre kvaliteten af vores pædagogiske indsats.

 


Læringshjul

Som led i den strategiske udvikling af den pædagogiske praksis i DEKRA er der udarbejdet et læringshjul. Læringshjulet kortlægger en række centrale forhold relateret til undervisning. Fra underviserens kernekompetencer til undervisningens organisering, proces og pædagogiske indhold.

Læringshjulet er et pejlemærke i det pædagogiske arbejde i DEKRA, og der arbejdes løbende med at udvikle det pædagogiske personale, med henblik på videreudvikling af den enkelte undervisers pædagogiske praksis.