Besøg os på Facebook Besøg os på LinkedIn Besøg os på Instagram
Kundeservice 70 60 65 00 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her 90% vil anbefale DEKRA til andre


VORES STRATEGI

DEKRAs strategiske fokus er at imødekomme erhvervslivets behov for branchespecifik uddannelse – og samtidig være de bedste inden for uddannelse af voksne mennesker. Vi understøtter gerne den ledige person i sin jobsøgning – inden for vores spidskompetence: Transport- og befordringsområdet.

DEKRA har stort fokus på uddannelse, erhverv og arbejdsmarkedet og tilbyder blandt andet jobgaranti til personer ramt af ledighed. Samarbejdet med landets kommuner sikrer uddannelsespakker, der skal sikre bedre jobmuligheder, en vej ud af ledighed eller en vej til ny karriere. Indsatsen retter sig først og fremmest mod de personer, der måtte ønske eller er tvunget til at skifte job/branche.

For at sikre et stærkt fagligt og pædagogisk læringsmiljø omkring AMU, uddanner DEKRA løbende sin lærerstab inden for de uddannelsesområder, som vi udbyder. Vores faglærere kender virksomhederne i branchen, fagets karakteristika – samt det marked der efterspørger den uddannede arbejdskraft. Derfor kræver vi autenticitet i lærerrollen. Med undervisernes erfaring fra erhvervslivet kan nyttig viden og erfaringer inddrages i læringen på de enkelte uddannelsesforløb.

Vores faglærere skal imødekomme og rumme kursisternes differentierede tilgang til den givne undervisning – uden af slække på målet og kvaliteten. Dette kræver viden om og indsigt i videnformidling, hvorfor vores undervisere alle har en pædagogisk baggrund og uddannelse.

DEKRA anerkender behovet for dygtige og veluddannede chauffører. Vi bidrager hertil på alle forløb, gennem grundige vurderinger af den enkeltes færdigheder, det være sig screening af basale færdigheder, kompetencevurdering eller opbygning af CV og Min Kompetencemappe. Vi ønsker man skal gå fra vores uddannelser, som bedre rustet til at skabe værditilvækst på det personlige plan – og for virksomhederne.

Vores konsulentfunktion er specialiseret branchespecifikt – og har derfor et indgående kendskab til branchens udfordringer og betingelser. DEKRA arbejder opsøgende ift. virksomhederne og har et stort netværk til såvel beslutningstagere som medarbejdere i transport- og befordringsvirksomheder over hele landet. Sammen planlægges og drøftes medarbejderudvikling, rekruttering af nye medarbejdere, sikkerhed, udviklingsmuligheder m.v.

Ud fra analyser af arbejdsmarkedet og erhvervsudviklingen drøfter DEKRA løbende med beslutningstagere såvel centralt som lokalt – hvorledes vi imødekommer udviklingen bedst muligt. Af udfordringer kan nævnes den store mangel på chauffører – og den manglende tilgang af unge, der vælger erhvervet som levevej. DEKRA har med dette som særskilt fokus i 2015, forstærket mulighederne for samlet set at etablere et uddannelsesudbud, der er optimalt i forhold til de kortlagte behov i branchen. Herudover vil vi ansøge om udbuddet af EUD, i dette års ansøgningsrunde, med henblik på at gøre endnu en forskel i uddannelse af faglærte chauffører til transportbranchen.

DEKRA indgår aktivt i VEU-Center-samarbejdet på lige fod med alle andre offentlige og private AMU-skoler. Samarbejdet i VEU-Center-regi har til formål at sikre et koordineret samarbejde mellem alle skoler og dermed dække uddannelsesbehovet i regionerne bedst muligt. Gennem videndeling internt i VEU Centret, bliver alle uddannelsesudbydere bedre til at vejlede den enkelte kursist og virksomhederne i deres uddannelsessøgning.

DEKRA har været initiativtager og har deltaget i flere projekter bl.a. omkring inspirationsdage, hvor skoler i VEU-samarbejdet udbreder kendskabet til AMU både for borgere, kommuner og virksomheder.

VORES INDSATSOMRÅDER

Vores forventning til udviklingen i vores aktiviteter er en fortsat fremgang udbuddet af uddannelserne inden for transport og befordringsområdet. Dette skyldes dels at vi kan se en fortsat mangel på arbejdskraft på transportområdet, begrundet i bl.a. et generationsskifte i transportbranchen samt løbende strukturelle ændringer i arbejdsudbuddet og efterspørgslen – dels vores Jobgaranti, som tilbyder job til ledige, i forbindelse med gennemført uddannelse hos DEKRA.