Besøg os på Facebook Besøg os på LinkedIn Besøg os på Instagram
Kundeservice 70 60 65 00 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her 90% vil anbefale DEKRA til andre


Praktisk information om varebilsuddannelse

Oftest stillede spørgsmål i forbindelse med den nye lov om varebil, der er gældende fra 1. juli 2019.

Hvilke blanketter skal jeg udfylde?

Det er dig, som vognmand og/eller chauffør, der skal sørge for, at indsende de relevante blanketter. Færdselsstyrelsen anbefaler, at du ansøger inden 1. april for at være sikker på at få beviset inden 1. juli 2019.

varebilskrav.dk kan du finde alle de relevante blanketter til bl.a. ansøgning om varebilstilladelse og ansøgning om fritagelse.

Hvad skal jeg medbringe under kørslen?

Senest den 1. juli 2019 skal du have et godkendt eller midlertidigt bevis med dig i bilen og som vognmand en varebilstilladelse.

Hvordan bliver jeg fritaget?

Som chauffør: Ansøgning om at du kan blive fritaget for grunduddannelsen og nøjes med efteruddannelsen skal sendes via Virk.dk. For at kunne blive fritaget kræver det, at du har minimum to års erfaring som varebilschauffør. Du kan ikke blive fritaget fra efteruddannelsen. Gå til ansøgning om fritagelse af grunduddannelsen her

Som vognmand: Du kan blive fritaget fra varebilsuddannelsen som vognmand, hvis du kan dokumentere mindst en af følgende:

  • Du igennem de seneste tre år har haft en stilling med overordnede funktioner i en godstransportvirksomhed. (Dog skal den afsluttende prøve til uddannelsen gennemføres og bestås).
  • Du i perioden 1. juli 2017 til 30. juni 2019 har drevet vognmandsvirksomhed, der er omfattet af det nye tilladelseskrav.
  • Du inden for de sidste 10 år har bestået prøven, der afslutter godsvognmandskurset, eller hvis du allerede er godkendt som transportleder i en virksomhed med vognmands- eller varebilstilladelser.

Find ansøgningen om fritagelsen for vognmand her

Hvor lang tid gælder beviset?

Uddannelsesbeviset er gyldigt i 5 år for chauffører og 10 år for vognmænd. Herefter skal chaufføren på en efteruddannelse for varebil, og vognmanden skal igen have fornyet sin varebilstilladelse.

Kan jeg få en bøde?

Ja. Politiet kontrollerer, at chauffører har et godkendt uddannelsesbevis imens Færdselsstyrelsen fører tilsyn med, at vognmandsvirksomheder overholder betingelserne for at have en varebilstilladelse.

Varebilschaufføruddannelsesbeviset eller fritagelsesbeviset fra Færdselsstyrelsen skal medbringes under kørslen, og skal på politiets anmodning forevises. Du kan få en bøde, hvis du ikke medbringer beviset.

Færdselsstyrelsen kan til hver en tid tilbagekalde en varebilstilladelse, hvis indehaveren ikke længere opfylder betingelserne for tilladelsen, overtræderne reglerne eller har en betydelig forfalden gæld til det offentlige (over 100.000 kr.)

Spørgsmål? Ring til os på 70 60 65 00

70 60 65 00