Besøg os på Facebook Besøg os på LinkedIn Besøg os på Instagram
Kundeservice 70 60 65 00 Alle hverdage mellem 07.30-16.00 Book online her 90% vil anbefale DEKRA til andre


Varebil grunduddannelse

Tag den lovpligtige grunduddannelse til varebil hos DEKRA og få 3 spændende og lærerige dage. Grunduddannelsen er for dig, som er ny eller uerfaren chauffør med mindre end to års erfaring. Uddannelsen sikrer dig, at du som chauffør har de nødvandige kvalifikationer for at køre i varebil på op til 3500 kg. Uddannelsesbeviset for varebilschauffører (VUB) gælder i 5 år – herefter skal du på et lovpligtigt 2 dages efteruddannelseskursus, som du også kan tage hos DEKRA.

For en præcis kursusbeskrivelse – samt tilmelding til kurset – klik her!

Engagerede og erfarne undervisere

Vores dygtige undervisere står klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig godt igennem uddannelsen. Uddannelsen er delt op i kurser af én dags varighed med mindst syv sammenhængende timer. Undervisningen består af en blanding af teori og praksis med fag som bl.a. færdselsregler, lastsikring, uheldsforebyggelse, ergonomi og førstehjælp. Vi starter nye hold op hver uge i hele landet, og vi har ingen ventetid på vores hold. Du kan tage uddannelsen både på dags- og weekendhold.

Uddannelsen afsluttes med en prøve, som skal bestås før beviset kan udstedes. Prøven er en multiple choice-test, hvor du mindst skal have 16 ud af 20 rigtige svar. Man har 3 forsøg, og ellers skal kurset tages om.

Kriterier for at tage en grunduddannelse til varebil

  • Gyldigt kørekort til almindelig bil (kategori B) skal fremvises til uddannelsescenteret.

 Du kan blive fritaget fra grunduddannelsen hvis:

  • Du har et chaufføruddannelsesbevis (CUB) –  dette er også gældende som varebilschaufførbevis.
  • Du har mere end 2 års erfaring som varebilschauffør (i perioden 1. juli 2009 til 30. juni 2019) – i så fald kan du nøjes med den 2 dages efteruddannelse.

Hvad koster det at tage grunduddannelsen til varebil?

Hvis du er i job og ikke har en videregående uddannelse koster det 124 kr. pr. dag at tage grunduddannelsen til varebil. Den samlede pris for den 3 dages grunduddannelse er derfor kun 372 kr. Hvis du er i job og har en videregående uddannelse koster uddannelsen 3.185 kr.

Hertil kan der søges løntabsgodtgørelse på op til 860 kr. pr. dag samt tilskud fra kompetencefonde.

Er du ledig koster uddannelsen også 3.185 kr.

Herudover skal du påregne et gebyr til Færdselsstyrelsen for sagsbehandling af beviser og tilladelser på 340 kr.

Tal og priser er gældende pr. 1. 1. 2019.

Tilmeld dig grunduddannelsen til varebil online

Du skal have bestået din grunduddannelse inden 1. juli 2019. Du kan nemt og hurtigt tilmelde dig uddannelsen her på hjemmesiden, hvor du finder en liste over vores kommende hold i hele landet. Vi hjælper dig også gerne med tilmeldingen – kontakt os vores kundeservice på telefon 70 60 65 00 alle hverdage kl. 8-16 og lad os hjælpe dig med at få styr på den lovpligtige grunduddannelse til varebil.

For en præcis kursusbeskrivelse – samt tilmelding til kurset – klik her!


  • AMU-mål 48850 Grundlæggende kvalifikation for varebilschauffører - 3 dage, 372 kr.

Tal og priser er gældende pr. 1. 1. 2019.

70 60 65 00

Spørgsmål?

Indtast navn og telefon nr. Så kontakter vi dig!

Navn *
Telefon *