Fra februar 2020 og tre år frem gælder en ny overenskomst indgået mellem 3F Transport og Dansk Industri. Overenskomsten betyder en stigning i lønningerne for blandt andet lastbilchauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere.

Mere specifikt betyder det, at timelønnen for en fuldtidsansat stiger over de næste tre år. Det betyder ifølge Dansk Industri, at timelønnen i 2021 stiger med 3,20 kroner, og at timelønnen i 2022 stiger med 3,15 kroner.

Bidraget til en særlig opsparing, som også kaldes fritvalgskonto, stiger med et procentpoint om året, hvilket vil sige, at i 2022 udgør bidraget syv procent af den ansattes løn. Denne særlige konto kan de ansatte vælge at bruge til pension, løn eller frihed. Den nye overenskomst har virkelig forbedret lønningerne for lastbilchauffører i de kommende tre år.

Derudover har den nye overenskomst også givet mere indflydelse til lastbilchaufførerne. Lastbilchaufførernes muligheder for at forbedre arbejdsforholdene er blandt andet blevet meget bedre.

Derudover er flere uger blevet øremærket til forældreorlov med løn. I stedet for at have 13 ugers betalt forældreorlov har ansatte nu 16 ugers betalt forældreorlov.

Overvejer du at blive lastbilchauffør?

Så tager det kun 30 dage og koster 4.020 kroner at tage et lastbilkørekort, hvis du er i arbejde og ikke har en videregående uddannelse. Hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, kan du få bevilliget kørekortet af din a-kasse.

Du kan læse meget mere om kurset til lastbilchauffør her.

Hvad kan vi hjælpe dig med?