Indtast din nummerplade og se detaljer om din bil.

Tjek nummerplade inden køb af brugt bil

Skal du købe brugt bil? Så er det vigtigt, at du laver et grundigt tjek af bilen. Det gør du bl.a. ved at lave et nummerplade tjek, så du kan se, om der er hæftelser – og evt. restgæld – tilknyttet bilen. Og sådan et nummerplade tjek kan du få lavet her hos DEKRA. 

I relation til hæftelser kontra restgæld, så er det værd at bide mærke i, at det ikke altid er det samme. Der kan sagtens være hæftelser tinglyst på bilen, selvom al restgælden er betalt. Derfor skal du som køber altid sikre dig, at restgælden er betalt, og hæftelser eller pant bliver slettet, inden du køber bilen.

Nem og overskuelig nummerplade søgning

Hvis du gerne vil have nyttige informationer om en bil, som du overvejer at købe, så kan du finde frem til alle de informationer, som du mangler her på siden. For ved at slå din bils nummerplade op, så kan du hurtigt og enkelt finde en masse relevante oplysninger om den bil, som du planlægger at købe. På den måde får du en masse vedkommende viden, så du har bedre forudsætninger for at træffe den rigtige beslutning med hensyn til valg af brugt bil.

Du er altid velkommen til at komme forbi dit lokale motorkontor, da vi hos DEKRA har en masse forskellige synshaller i hele landet. Her kan vi netop hjælpe med en ny nummerplade, afmelding af nummerplader mv.

Få det fulde overblik – hvilke oplysninger kan jeg finde?

Her hos DEKRA tilbyder vi gratis tjek af nummerplader uanset, om du er privat- eller erhvervskunde. Skriv køretøjets nummerplade i søgefeltet og find frem til alle de relevante informationer, som du vil have svar på. Du kan f.eks. se, hvornår køretøjet sidst er blevet synet, om køretøjet er blevet afmeldt, første registreringsdato, topfart, vægt, motorstørrelse, stelnummeret og meget andet.

Gennem vores nummerplade oplysning kan du derudover også finde den nødvendige information, så du kan udregne bilens vægtafgift. En brugt bil kan sagtens være dyr i indkøb men billig i drift, hvilket på længere sigt kan vise at være en god investering – især hvis du vil beholde bilen i mange år. Derfor er det ikke altid den bedste løsning at vælge den billige bil, da det kan vise sig, at den f.eks. har en høj vægtafgift. Så ved at lave et nummerpladeopslag her hos DEKRA kan du nemmere beregne økonomien i dit forestående bilkøb.

Tjek din brugte bil – undgå at købe en stjålet bil

Hvis du er på udkig efter en brugt bil, så er et vigtigt punkt bl.a. at finde frem til, hvem der er den retmæssige ejer af bilen. Det gør sig især gældende, hvis du køber bilen privat – altså udenom en forhandler. For hvis der er noget, som alle gerne vil undgå, så er det at købe en brugt, stjålet bil. Som udgangspunkt er det dog kun politiet, der har den fulde adgang til samtlige oplysninger om bilen. Ikke desto mindre kan du også inde i SKATs Motorregister finde en masse oplysninger. Og som allerede nævnt kan du også få det store overblik i vores nummerplade oplysning.

Derudover handler det i høj grad om tillid, når du køber en brugt bil hos en privatperson. Er du i det mindste tvivl så spring fra.