Registreringsafgift

Få en bindende afgiftsvurdering indenfor 24 timer

DEKRA Bilsyn samler alle dine opgaver i forbindelse med import af biler og motorcykler fra udlandet. Udover vores velkendte service omkring toldsyn af importerede køretøjer, tilbyder vi også beregning af registreringsafgift i samarbejde med QuickImport, som er specialister i afgiftsvurdering og godkendt af Motorstyrelsen til at beregne og opkræve registreringsafgift.
En bindende afgiftsvurdering koster fra 299 kr. Med en bindende afgiftsvurdering får du et solidt beslutningsgrundlag, så du hurtigt kan vurdere, om køretøjet er det rigtige for dig – og du slipper for ventetid hos Motorstyrelsen.

Quickimport kan hjælpe med vurdering og betaling af registreringsafgift på forskellige sagstyper:

  • Import af bil og motorcykel
  • Ophør af leasing på bil og motorcykel
  • Klausulerede køretøjer
  • Omregistrering af varebil til personbil
  • Nedvejning af varebiler til 2.000 kg. eller 3.000 kg.

Oplysninger vi skal bruge til afgiftsvurderingen

For at kunne udarbejde en bindende afgiftsvurdering skal vi bruge følgende informationer:

  • Stelnummer, nummerplade eller link til salgsannonce
  • Første registreringsdato
  • Kilometerstand


Endelig værdifastsættelse og betaling af registreringsafgift

Når du har modtaget din afgiftsvurdering og vælger at gå videre med betaling af registreringsafgiften og indregistrering af køretøjet, sker dette via QuickImport.I den forbindelse skal der, ud over selve registreringsafgiften, betales et salær for selve afgiftsekspeditionen til QuickImport, som typisk ligger i intervallet 1.799 kr. – 4.999 kr., afhængigt af afgiftens størrelse. 
QuickImport håndterer herefter hele processen med anmeldelse og betaling af registreringsafgiften til Motorstyrelsen, så du hurtigt kan få dit køretøj indregistreret og få nummerplader på. Nummerplader kan afhentes i en valgfri synshal. Her skal original registreringsattest (del 1 og 2) medbringes.


DEKRA Bilsyn og QuickImport håndterer registreringsafgift på både personbiler, varebiler og motorcykler. For spørgsmål om afgiftsvurdering henvises til QuickImport.

FAQ

Oftest stillede spørgsmål omkring registreringsafgift

Hvad kan vi hjælpe dig med?