Kurser for ledige – styrk dine muligheder for job
Der findes forskellige muligheder for at tage kursus som ledig. Hvilken mulighed der passer til dig, afhænger blandt andet af din situation, det kursus du ønsker, og hvilken ordning du kan benytte gennem din a-kasse eller dit jobcenter.
Har du spørgsmål til vores kurser, kan du kontakte os på 70 60 65 00 eller benytte chatten.
Hvilke muligheder har du for kursus som ledig?
Som ledig kan et kursus eller en uddannelse være en vej til nye kompetencer og nye jobmuligheder. Der findes flere forskellige muligheder for at få et kursus som en del af din vej tilbage i arbejde.
Det kan blandt andet være gennem 6 ugers jobrettet uddannelse, den regionale uddannelsespulje eller andre tilbud om vejledning og opkvalificering gennem dit jobcenter. Hvilken ordning du kan benytte, afhænger af din konkrete situation.
Hos DEKRA finder du især erhvervsrettede AMU-kurser inden for transport og logistik. AMU er målrettet ufaglærte og faglærte og giver kompetencer, der kan bruges i et eksisterende eller nyt job.
Dit jobcenter eller din a-kasse kan hjælpe dig med at afklare, hvilke muligheder der gælder for dig. DEKRA kan hjælpe dig med at finde det relevante kursus og kommende hold.
AMU-kurser inden for transport
Vil du arbejde inden for transport eller logistik, kan et AMU-kursus give dig konkrete kompetencer og kvalifikationer til branchen. AMU består af erhvervsrettede kurser, hvor det, du lærer, er målrettet arbejdsopgaver inden for et bestemt fagområde.
Hos DEKRA kan du blandt andet finde kurser og uddannelsesforløb inden for lastbil, bus, gaffeltruck, kran, farligt gods og andre områder af transportbranchen.
Vi har uddannelsessteder flere steder i Danmark og løbende holdstarter på en række af vores kurser. Flere kurser udbydes desuden på forskellige tidspunkter og i forskellige undervisningsformer.
Er du ledig og har fundet et kursus, du gerne vil tage, kan du tage kursusinformationen med til din a-kasse eller dit jobcenter og undersøge dine muligheder for at få kurset godkendt.
Find det kursussted, der ligger tættest på dig her.
DEKRA hjælper dig videre i job
Når du tager et kursus hos DEKRA, handler det ikke kun om at gennemføre undervisningen. Målet er, at du får kompetencer, du kan bruge til at komme videre på arbejdsmarkedet.
Vi har tæt kontakt til transportbranchen og arbejder blandt andet med jobmesser og inspirationsdage, hvor du kan møde virksomheder, høre mere om forskellige job og få et bedre billede af dine muligheder efter uddannelsen.
Er du stadig i tvivl om, hvilken retning der passer til dig, kan en inspirationsdag være en god mulighed for at opleve branchen og få svar på dine spørgsmål, inden du vælger uddannelse.
DEKRA Business kurser for ledige
Hos DEKRA kan du også finde AMU-kurser inden for blandt andet administration, koordinering, kommunikation og andre erhvervsrettede kompetencer.
Kurserne kan være relevante for dig, der ønsker at styrke dit CV, udvikle nye kompetencer eller søge job i en ny retning.
På vores Business-sider kan du se kurserne og læse mere om indhold, undervisning og kommende hold.