Om DEKRA

DEKRA globalt

DEKRA blev grundlagt i 1925 i Berlin og er oprindelig en forkortelse for Deutscher Kraftfahrzeug-Überwachungs-Verein (Brancheorganisation for tyske bilproducenter). DEKRA er en uafhængig organisation med det formål at højne sikkerheden i køretøjer og dermed på vejene.

Over årene har DEKRA udviklet sig til at være en af verdens førende virksomheder inden for sikkerhed – ikke alene på vejene, men også på arbejdspladser og i hjemmet. I dag omfatter DEKRAs ydelser bl.a. køretøjsinspektion, ekspertvurderinger ifm. forsikringsskader, rådgivning, industri- og bygningsinspektion, sikkerhedskontrol, test og certificering af produkter og systemer, vikarservices og uddannelse.

DEKRA har kontorer i mere end 50 lande og beskæftiger over 44.000 medarbejdere. Når vi fylder 100 år i 2025, er det vores vision, at DEKRA er Global Partner for en Sikker Verden.

DEKRA i Danmark

I Danmark har DEKRA især fokus på at hjælpe mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser. Vi tror på, at målrettet uddannelse er vejen til beskæftigelse og har med mod og nytænkning hjulpet tusinder af ledige danskere tilbage på arbejdsmarkedet.

Til hverdag skaber mere end 300 kolleger dagligt værdi sammen med vores kunder, kursister og borgere. Vi lægger vægt på at være en inspirerende og dynamisk virksomhed med højt til loftet og let til smil.

DEKRA dækker hele Danmark.

Sammen hjælper vi mennesker sikkert på vej

I Danmark arbejder vi under temaet ”sammen hjælper vi mennesker sikkert på vej”, hvilket skal tolkes i flere dimensioner:

> Vi fokuserer på at forbedre trafiksikkerheden på vejene gennem dem, der sidder i køretøjerne.

> Vi vil gerne hjælpe borgere – både nytilkomne og etniske danskere – på vej videre i deres karriere eller ind på arbejdsmarkedet.

> Vi gør dette i fællesskab med vores samarbejdspartnere og internt i DEKRA, hvor vi arbejder mod en stærk teamånd og at hjælpe hinanden.