Kvalitet siden 1925
Din lokale synshal
Service i højsædet
DEKRA Bilsyn - Din lokale synshal i hele Danmark

DEKRA Bilsyn er din lokale synshal. Vi har synet biler siden 2005, og vores dygtige medarbejdere sikrer dig en professionel gennemgang af din bil.
Hos os er kvalitet og service i højsædet, og vi gør alt, hvad vi kan, for at give dig en god oplevelse.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål om syn. Vi er klar til at hjælpe.
Vi glæder os til at se dig i synshallen!
Følg os her på vores facebookside
Drive-in syn eller book tid
Hos DEKRA Bilsyn tilbyder vi både syn med tidsbestilling og drive-in syn. Book nemt og hurtigt en tid i din lokale synshal her på vores hjemmeside eller på tlf. 87 50 05 08. Du kan også køre forbi en af vores synshaller nær dig og få et drive-in syn, når det passer ind i din kalender. Vi tilbyder drive-in syn i alle vores synshaller i hele vores åbningstid
Erfarne medarbejdere
Når du besøger vores synshaller, bliver du mødt af vores dygtige medarbejdere. De fleste af vores medarbejdere har arbejdet med bilsyn i mange år, og de har derfor stor erfaring fra branchen og mange bilsyn bag sig. De står klar til at gennemgå dit køretøj på en professionel og forsvarlig måde.
Imens din bil bliver synet, kan du nyde en kop kaffe og læse dagens avis i vores venteområde. Du er også altid velkommen til at følge med i synet, hvis du ønsker dette. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med synet, så tøv ikke med at stille dem. Vores medarbejdere giver sig gerne god tid til at besvare dem.
Bilsyn? Hvor ofte skal min bil til syn?
Det er lovpligtigt at tage sin bil til syn. Men hvor ofte din bil skal synes afhænger blandt andet af, hvornår den er indregistreret. En helt ny personbil skal først til periodisk syn fire år efter indregistreringsdatoen. Derefter skal den synes hvert andet år.
Lastbiler skal derimod synes hvert eneste år, mens veteranbiler blot behøver at blive synet en gang hvert 8. år. Har din bil et aftageligt anhængertræk, så er det vigtigt, at du også medbringer dette til synshallen.
Du behøver dog ikke bekymre dig om, hvornår din bil skal synes. Du får nemlig helt automatisk en indkaldelse til bilsyn fra Trafikstyrelsen. Indkaldelsen får du ca. 8 uger inden synsfristen. Herefter er det så er dit eget ansvar at booke en tid til bilsyn eksempelvis i en af DEKRA Bilsyns synshaller.
Selvom dit køretøj ikke er indkaldt til syn, har du altid mulighed for at få synet det her hos os.
Hvor lang tid tager et bilsyn hos DEKRA?
Et periodisk bilsyn hos DEKRA Bilsyn tager i omegnen af 20 minutter. Det gælder uanset, om du kommer forbi til et drive-in syn, eller om du allerede har bestilt tid til syn.
Synsrapport
Når det periodiske bilsyn er færdigt, så får du udleveret en synsrapport med synsresultatet. Her kan din bil opnå fire resultater: godkendt, betinget godkendt, godkendes efter omsyn eller ikke godkendt.
Hvis din bil bliver godkendt, så er der ikke fundet store, væsentlige fejl, og den er vurderet i god stand, så den er lovlig at køre i. Men 100 % fejlfri er den ikke nødvendigvis. Vi sørger for, at det godkendte resultat bliver registreret i Køretøjsregistret.
Bliver din bil vurderet som betinget godkendt, så har din bil mindre fejl og mangler, som er nødvendige at få udbedret. Når disse fejl og mangler er udbedret, så er din bil igen lovlig at køre i.
Får din bil synsresultatet “kan godkendes efter omsyn”, så skal din bil til et omsyn inden for 33 kalenderdage. Det kan eksempelvis være, hvis synsresultatet indikerer, at det indebærer en sikkerhedsrisiko at køre i bilen – eller at fejlens karakter er så væsentlig, at det er nødvendigt med et efterfølgende omsyn.
Viser synsresultatet, at din bil ikke er godkendt, så får politiet automatisk besked via Køretøjsregisteret. Herefter vil bilens nummerplader blive inddraget.
Vi syner små og store køretøjer
Hos DEKRA Bilsyn syner vi både små og store køretøjer. Vi syner køretøjer op til 3.500 kg i alle vores synshaller, mens det kun er i nogle af vores synshaller, at vi har faciliteterne til at syne køretøjer over 3.500 kg. I søgefunktionen øverst på siden kan du hurtigt få et overblik over, om vi syner store køretøjer i din lokale synshal via afkrydsningsfunktionen.
Find din lokale DEKRA Bilsyn synshal
Øverst på siden kan du nemt få et overblik over alle vores synshaller på vores Danmarkskort. Find din lokale synshal og læs mere om synshallen, medarbejderne og de forskellige services. Du kan også se synshallens priser, åbningstider og adresse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores synshal og give dit køretøj et syn i en høj kvalitet.
Hvornår skal min bil til bilsyn?
En helt ny personbil eller varebil skal første gang til periodisk syn, fire år efter bilen er blevet registreret første gang. Derefter skal bilen synes hvert andet år. Der kan imidlertid være afvigelser, hvis bilen i mellemtiden f.eks. skifter ejer, hvorfor bilen skal synes igen.
Hvor lang tid tager et bilsyn?
Et periodisk bilsyn hos DEKRA Bilsyn tager ca. 20 minutter. Det gælder uanset, om du kommer forbi til et drive-in syn, eller om du allerede har bestilt tid til syn.
Kan man få udsat bilsyn?
I synsbekendtgørelsen § 59 fremgår det, at Færdselsstyrelsen kan udsætte den seneste frist for bilsyn under særlige omstændigheder hvis:
- Ejeren, eller brugeren af bilen, dokumenterer, at køretøjet er blevet stjålet eller lignende, som gør det umuligt at gennemføre et klassisk bilsyn, samt at køretøjet befinder sig på et værksted, der mangler nødvendige reservedele.
- Forsikringsselskabet erklærer, at køretøjet er trafikskadet, udsat for hærværk eller under omfattende restaurering.
- Ejeren uden egen skyld ikke kan undgå, at synsfristen overskrides.
Færdselsstyrelsen vurderer meget nøje det enkelte køretøj fra sag til sag, om en udsættelse af det periodiske syn kan godkendes, og derfor er det kun i ekstraordinære situationer, at der gives tilladelse.
Klageprocedure for vores Bilsynsservice
Vi er forpligtede til at levere den bedst mulige bilsynsservice til vores kunder. Hvis du nogensinde oplever nogen uoverensstemmelser eller har feedback vedrørende vores service, ønsker vi at høre fra dig. Vi opfordrer dig til at benytte vores klageformular nedenfor for at give os din vurdering og hjælpe os med at forbedre vores tjenester.
Sådan sender du din klage til os:
- Download klageformularen: Klik på linket ovenfor for at downloade klageformularen.
- Udfyld formularen: Åbn den downloadede PDF-klageformular i din foretrukne PDF-læser, udfyld alle påkrævede oplysninger.
- Send din klage til os: Når formularen er udfyldt, gem den på din computer og tilføj eventuelle relevante dokumenter i en e-mail til vores dedikerede klageafdeling på følgende e-mailadresse: [email protected].
Vi sætter pris på din feedback og er her for at lytte. Tak for at hjælpe os med at forbedre vores service. Vi vil håndtere din klage omhyggeligt og bestræbe os på at finde en løsning, der opfylder dine forventninger.