Når du skal afmelde en campingvogn, skal du tage nummerpladen af og tage den med ned til enten en nummerpladeoperatør eller en motorekspedition. Der sørger de for, at nummerpladen destrueres, og at din campingvogn afmeldes fra Motorregistret. Det er ikke nødvendigvis altid tilfældet, men ofte vil det være en god ide at tage campingvognens originale indregistreringsattest med. Uden den er det teknisk set ikke muligt at bevise, at campingvognen er din.

Hvis du ikke har adgang til campingvognens nummerplade, for eksempel hvis den er blevet stjålet, kan du kun få afmeldt campingvognen hos Motorstyrelsens ekspeditioner. Det koster ca. 60 kr. at få en campingvogn afmeldt ved en motorekspedition, og ved nummerpladeoperatører kan betjeningsgebyrer varierer meget.

Hvis du permanent flytter fra Danmark, og altså afmelder dig fra folkeregistret, skal du afmelde din campingvogn. Det er dog ikke nødvendigvis tilfældet, hvis dit ophold i udlandet er under fem måneder. Hvis du videresælger din campingvogn til en anden, og køber ikke inden for tre uger har omregistreret campingvognen, er det din ret som sælger at afmelde campingvognen fra Motorregistret. Der er altså flere årsager til, at du kan afmelde din campingvogn.

Når du afmelder din campingvogn, slipper du med det samme for at betale vægtafgift og andre afgifter. Du kan i nogle tilfælde endda få pengene tilbage, hvis du ansøger om det.

Hvad kan vi hjælpe dig med?