Du kan omregistrere din nye lastbil på flere måder. Det kan bl.a. ske hos DEKRAs Bilsyn, som du finder flere steder i landet. Hos DEKRA skal du ikke bestille tid på forhånd, hvis du vil have omregistreret din lastbil. Du dukker blot op, når det passer dig.

Omregistreringen tager 10-15 minutter, og du skal blot medbringe dit billede-ID, registreringsattesten og en eventuel fuldmagt samt oplyse, hvilket forsikringsselskab du benytter dig af. Det er altid købers ansvar at få omregistreret køretøjet rettidigt, hvilket vil sige inden for fire hverdage efter salget af lastbilen. Hvis lastbilen ikke omregistreres til tiden, kan sælger afmelde lastbilen med hjælp fra DEKRA.

Som sælger er det altid en god idé at undersøge, om køber har husket at omregistrere lastbilen i tide. Indtil lastbilen omregistreres, er det nemlig sælger, der er ansvarlig for at betale både afgifter og ansvarsforsikringer.

Hvad skal jeg gøre som sælger?

Som sælger skal du blot afvente, at køber får klaret omregistreringen af lastbilen i tide. Du kan tjekke, om køber har fået omregistreret lastbilen til tiden ved at logge ind på TastSelv med dit NemID. Hvis køber ikke har omregistreret bilen til tiden, kan DEKRA også hjælpe dig med at afmelde nummerpladen, så du ikke længere skal dække udgifterne til afgifter og ansvarsforsikringer.

Hvad kan vi hjælpe dig med?