Nogle gange kan det være nødvendigt at besøge dit lokale motorkontor angående din bil. Det kan være, at bilen skal omregistreres i forbindelse med et salg. Her er det nødvendigt at medbringe din bils originale registreringsattest. Registreringsattesten beviser, at du ejer bilen og indeholder forskellige kontroltal som for eksempel bilens stelnummer, bilens vægtangivelser, bilens brændstof, typen af bilens nummerplader og bilens registreringsnummer samt en kodedel.

Du bør ikke altid medbringe registreringsattesten


Registreringsattesten er altså vigtig, og derfor bør du heller ikke efterlade den i din bil, selvom du har for vane at låse bilen hver gang du forlader den. Du behøver desuden ikke at have bilens registreringsattest på dig, hver gang du befinder dig i bilen – som det er gældende med kørekortet. I Danmark skal du kun have en kopi af registreringsattesten med, hvis du kører med påhængsvogn efter bilen. Registreringsattesten dokumenterer nemlig, hvad bilen må trække.

Vær opmærksom på særlige regler angående registreringsattest i udlandet


I udlandet gælder der andre regler med registreringsattester. Her skal du nemlig altid medbringe attesten, og det skal være den originale attest. Hvis du mister din bils registreringsattest, skal du forbi SKAT. Her vil du få bestilt en ny, hvis du kan dokumentere, at du er den primære ejer af bilen med en faktura eller en slutseddel samt dit pas eller kørekort. Du skal også bruge bilens registreringsattest, når du vil omregistrere bilen eller omregistrere køretøjet i forbindelse med, at det skifter ejer. 

Du kan omregistrere bilen på din smartphone og få en ny registreringsattest tilsendt


Når bilen skal sælges, er det let at overdrage registreringen til den retmæssige ejer via appen Ejerskifte. Det kræver dog, at den nye ejer også har appen installeret på sin telefon. Hermed kan man hurtigt skifte ejer af køretøjet online ved hjælp af MitID. Inden du som ny ejer at bilen modtager en ny registreringsattest med posten, kan du bruge kvitteringen på Motorstyrelsens egen app som midlertidig registreringsattest. Appen indeholder desuden alle de tekniske oplysninger, som er relevante i forbindelse med køb og salg af brugte biler. Her kan du for eksempel se, om den primære ejer har gæld i bilen, og om bilen har været til forudgående syn.

Lad os hjælpe dig med alt, hvad der har med din registreringsattest at gøre

 

Selvom det er muligt at bestille en ny registreringsattest online, kan du også få dit lokale DEKRA-motorkontor til at hjælpe dig sikkert gennem hele processen vedrørende dit køretøj. Besøg dit lokale motorkontor, og få hjælp til motorkontorsarbejdet med registreringsattesten. Så er du sikker på, at der er styr på alt, hvad angår din bil og registreringsattesten. Vi hjælper også med syn efter konstruktive ændringer omregistrerer bilen, når du har brug for det. På den måde sikrer du, at alt papirarbejdet er fuldstændig i orden.

Ved at klikke på ovenstående links, kan du hurtigt få overblik over, hvilke synshaller/motorkontorer, der ligger tættest på dig. Klikker du dig ind på det enkelte motorkontor, kan du desuden se, hvilken type køretøjer, den enkelte afdeling specialiserer sig i. Herefter kommer du bare forbi inden for vores lokale åbningstider – så hjælper vi dig med det samme.

Hvad kan vi hjælpe dig med?