En trailer skal ligesom en bil have en nummerplade, og på en trailer skal nummerpladen sidde bagpå. I mange tilfælde kan det være, at du skal skifte en nummerplade ud. Det kan være, at den med tiden er blevet ulæselig. Måske har du været udsat for en ulykke, hvor nummerpladen er blevet beskadiget eller er røget af. Det kan også være, at nummerpladen simpelthen er blevet stjålet.

I alle disse tilfælde er det vigtigt, at du hurtigst muligt får købt en ny nummerplade, så din trailer igen er lovlig at køre med.

Hvis din nummerplade er blevet stjålet, skal du i første omgang melde den stjålet hos politiet. Derefter skal du gøre som ved ethvert andet tilfælde. Du skal afmelde nummerpladen hos Motorregistret, og derefter skal du bestille en ny nummerplade.

Det kan du gøre enten hos en pladeoperatør eller motorekspedition. Vælger du en motorekspedition, kan du både afmelde og bestille en ny nummerplade på samme tid. På den måde sparer du tid.

Hvad kan vi hjælpe dig med?