En varebil skal ligesom en almindelig bil have to nummerplader, en foran og en bagpå. Hvis der er tale om en varebil, der udelukkende bruges til firmakørsel, kan du få varebilen på gule plader. Bruger du din varebil til en blanding af privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel, skal du have fat i nogle såkaldte papegøjeplader.

 

Hvad er prisen på en bestemt type nummerplader?

Hvis du har en varebil på gule plader, har det ikke nogen betydning for, hvor meget nummerpladerne koster. Det har dog betydning for, hvor meget du skal betale i afgift for varebilen, og hvordan du kan bruge bilen. Prisen for nye nummerplader til en varebil er den samme som til enhver anden form for bil. Du kan finde den aktuelle pris under oplysninger om vores funktion som motorkontor under information fra den enkelte synshal.

 

Få hjælp til at få de nye nummerplader, du skal bruge på din varevogn 

I DEKRAs synshaller kan vi hjælpe dig med alt, der har med papegøjeplader, gule plader og hvide plader at gøre. Vores synshaller fungerer nemlig også som motorkontor, hvor vi hjælper dig med alt det praktiske og det administrative, hvis du skal have nye plader eller omregistrere et køretøj mv.

 

Det skal du gøre, hvis dine papegøjeplader eller gule plader bliver stjålet

Hvis nummerpladerne på din varebil er blevet stjålet – hvad end det drejer sig om papegøjeplader eller gule og hvide plader – skal du som altid melde dem stjålet hos politiet. Derefter skal du afmelde nummerpladerne eller nummerpladen hos Motorregistret. Når du har gjort det, skal du bestille et nyt sæt hos enten en nummerpladeoperatør eller motorekspedition.

 

Skift fra papegøjeplader til gule plader

Der er meget specifikke regler og krav, hvis du skal skifte fra hvide plader til gule plader eller papegøjeplader, og du kan læse meget mere om det på SKAT’s hjemmeside. Du er også velkommen til at forhøre dig om mulighederne i forhold til netop dit køretøj hos DEKRA. 

Hvad kan vi hjælpe dig med?