For at blive buschauffør skal du gennemføre det 30 dages kursus "Personfordring med bus", der bliver udbudt på skoler i hele landet. Her lærer du både den praktiske og teoretiske del af at være buschauffør. Jobbet som buschauffør er et ansvarsfuldt job, hvor du møder mange forskellige mennesker i løbet af din arbejdsdag. Du skal derfor kunne lide at have en stor kontaktflade og ikke være bange for at tage ansvar, hvis du ønsker at arbejde som buschauffør.

Hvad er kravene?

For at blive buschauffør skal du:

  • Være fyldt 21 år inden, at du skal til den første prøve på uddannelsen.
  • Beherske det danske sprog på mindst niveau ”Prøve i dansk 2”
  • Have et gyldigt kørekort til personbil
  • Have en gyldig lægeattest.

Hvilke prøver skal jeg til?

For at få et buskørekort skal du til to prøver. Den første prøve er en teoretisk og praktisk køreprøve til kategori D-EP, og den anden er en teoriprøve i Færdselsstyrelsens regler. Når du har bestået begge prøver, får du dit buskørekort, og du må herefter køre som buschauffør i Danmark. Efter 2 års erhvervserfaring må du begynde at køre i udlandet.

Lyder jobbet som buschauffør som noget for dig?

Så kan du læse meget mere om kurset til buschauffør her, hvor du også kan læse om, hvad tidligere kursister siger.

Hvad kan vi hjælpe dig med?