Undrer du dig over, om man må køre gaffeltruck uden truckcertifikat? Der findes faktisk undtagelser, hvor der ikke er krav herom. Dette gælder ved situationer, hvor brug af gaffeltruck kun er begrænset.

Dette gælder i situationer, hvor:

  • Løftehøjden teknisk er begrænset til maksimalt en meter
  • Gaffeltrucken anvendes ved kørsler uden byrder
  • Gaffeltrucken prøves af efter reparation
  • Gaffeltrucken er en del af et automatisk anlæg
  • Gaffeltruckkørslen styres af skinner eller lignende såsom sporbundne reolstablere og plukketruck
  • Den lodrette mast monteres som udskifteligt udstyr på traktorer, som anvendes i jordbrug, hvor løftehøjden maksimalt er mindre end 3,3 m
  • Gaffeltrucken hører til et skib og betjenes af skibsbesætning.

Gaffeltruckuddannelse – Gaffeltruck B

For at få et truckcertifikat skal du gennemgå et gaffeltruckkursus på 7 dage. Det kan tages på skoler landet over og koster 896 kroner, hvis du er i arbejde og ikke har en videregående uddannelse. Dette kursus skal naturligvis bestås, hvorefter et Gaffeltruck B-certifikat erhverves. Herefter kan du føre gaffeltruck såsom smalgangstruck, kontravægtstruck og rækketruck.

Du skal som minimum være 18 år gammel, før du har mulighed for at få et gaffeltruckcertifikat. Er du 15 år og i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan du dog godkendes til certifikatet alligevel. Derudover skal du dokumentere, at du er egnet rent helbredsmæssigt til at føre tekniske hjælpemidler. Dette gælder f.eks. via kørekort til bil, knallertkørekort, traktorkørekort eller en helbredserklæring.

Hvad kan vi hjælpe dig med?