Hvordan bliver jeg varebilschauffør?

Kunne du godt tænke dig, at køre varebil med eksempelvis pakkepost? For at blive varebilschauffør skal du have en grund- eller efteruddannelse til varebil.

Grunduddannelsen tager 3 dage, og efteruddannelsen tager 2 dage.

Begge uddannelser kan tages på dag- og weekendhold. Der findes også hold på andre sprog end dansk blandt andet engelsk og arabisk.

Skal jeg tage grund- eller efteruddannelsen?

Om du skal tage grund- eller efteruddannelsen til varebilschauffør afhænger af din erfaring.

> Har du under 2 års erfaring som varebilschauffør, skal du tage grunduddannelsen på 3 dage.

> Hvis du har over 2 års erfaring som varebilschauffør inden for de sidste 10 år, kan du nøjes med at tage efteruddannelsen på 2 dage.

.

Hvad lærer man på uddannelsen?

På uddannelsen til varebilschauffør består undervisningen både af teori og praksis. Du lærer bl.a. om korrekt lastsikring i varebiler og at udføre førstehjælp. Herudover bliver du undervist i de gældende færdselsregler, uheldsforebyggelse og ergonomi.

Hvilke krav er der til at blive varebilschauffør?

For at blive varebilschauffør skal du:

> Have et gyldigt kørekort til almindelig bil (kategori B)

Overvejer du at blive varebilschauffør?

Så kan du læse meget mere om uddannelsen til varebilschauffør her