Find dit kursus her

Brabrand (Aarhus)

Midt i Logistikparken i Brabrand ved Aarhus ligger DEKRA AMU Center Aarhus i Danske Fragtmænd A/S’s lokaler. Uddannelsescenteret er godt placeret i forhold til E45 og lige ved Transportcenter Aarhus.

Her underviser dygtige og brancheerfarne faglærere i flere forskellige transportkurser på dag-, aften- og weekendhold. Og på parkeringspladsen står der nye og moderne køretøjer.

I Brabrand kan du tage et lastbilkørekort og buskørekort. Herefter kan du supplere lastbilkørekortet med et hængerkort og ADR bevis, så du kan køre med farligt gods eller tank. Når du har haft dit kørekort i 5 år, kan du forny din EU efteruddannelse til lastbil og bus. Du kan også supplere dit buskørekort med et BAB kursus, så du kan køre flextrafik.

Hvis du gerne vil køre varebil, skal du have enten den lovpligtige varebil grunduddannelse eller varebil efteruddannelse.

Drømmer du om at blive vognmand? Så kan du både blive godsvognmand, busvognmand og varebilsvognmand i Brabrand.

Vi tilbyder også kørelæreruddannelsen til personbil og kørelæreruddannelsen til storvogn. Du kan også tage et taxikørekort som IDV kursus.

Mød Mads

Hvis du skal på kursus i Brabrand, vil du højest sandsynligt møde Mads Ulrich. Mads har siden 2013 undervist hos DEKRA på vognmanduddannelsen, EU efteruddannelse og lastbil- og buskørekort inden for EU-stoffet.

Mads er uddannet inden for lager og logistik. Han har arbejdet i transportbranchen i over 17 år og har blandt andet kørt lastbil i hele Danmark og været teamleder på et lager.

Når først Mads er gået i gang med at snakke, er han svær at stoppe igen. Og så er han lidt af en nørd. Mads siger selv, at han har ”asfalt i øjnene”, fordi han savner at køre lastbil.

Bil

Kommer du i bil via E45 eller Herningmotorvejen skal du tage motorvejsafkørslen Århus V.

Parkering

Du kan parkere ubegrænset på den store parkeringsplads uden for hegnet. Det er ikke tilladt at parkere inde på området. Følg stier og fodgængerfelter for egen sikkerhed.

Offentlig transport

Skal du med bus kan du benytte nr. 12 og stå af ved stoppestedet ”Fragtmandcentralen/Logistikparken”, som ligger lige ved uddannelsesstedet.

Første kursusdag

Første kursusdag skal du møde i cafeteriet i stueetagen ved Danske Fragtmænd A/S.

Der forefindes oversigt over lokalerne på infoskærmene på 1. sal.

Kantine

På hverdage er det muligt at købe morgenmad og frokost i cafeteriet i stueetagen. Tager du selv madpakke med, kan du benytte de opstillede køleskabe.

Automat

Der er flere automater, hvor det er muligt at købe kaffe, sodavand og slik.

Rygepolitik

Kursusstedet er røgfrit! Der er rygeforbud i alle lokaler, køretøjer m.m. Dette gælder også e-cigaretter. 

Rygning foregår KUN udendørs, og du bedes benytte de opstillede askebægre.

Rusmidler

Der må ikke nydes alkohol eller euforiserende stoffer på kursusstedet. Overtrædelse medfører øjeblikkelig bortvisning.

 

DEKRA, Logistikparken 5, 8220 Brabrand

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8-16