Driftsinfo

Vi foretager stadig opdateringer, som kan påvirke vores kursuskatalog, Der kan derfor stadig forekomme korte forstyrrelser på hjemmesiden.

Vores uddannelsessted i Grenå

DEKRA Grenå ligger på Kystvej 26 i 8500 Grenå. Undervisningsstedet har gode parkeringsmuligheder tæt på lokalerne og eget køreteknisk anlæg, som bruges i forbindelse med relevante kurser.

På siden her finder du de vigtigste praktiske informationer, så du ved, hvor du skal møde, hvordan du parkerer, og hvad du kan forvente på din første kursusdag.

Transport og parkering

Bil

Kommer du i bil, kan du parkere gratis ved undervisningsstedet. Der er gode parkeringsforhold tæt på indgangen, og du kan parkere under hele dit kursusforløb.

Adresse til navigation: Kystvej 26, 8500 Grenå.

Praktisk information

På første kursusdag skal du møde i undervisningsstedets foyer. Her bliver du hentet af din underviser, som viser dig videre til lokalet og gennemgår dagens program.

Kom gerne i god tid, så du kan nå at parkere, finde lokalet og eventuelt få kaffe inden undervisningen starter.

Til formiddagspausen serveres der rundstykke med pålæg eller ost, frugt og kaffe. Der er desuden kaffe til fri afbenyttelse hele dagen.

Du kan bestille en frokostsandwich i receptionen på kursusstedet. Den koster 75 kr. og betales ved bestilling. Frokostsandwich skal bestilles dagen før på kursusstedet.

Kursusstedet er røgfrit. Der er rygeforbud i alle lokaler, køretøjer og fællesområder. Det gælder også e-cigaretter.

Rygning må kun foregå udendørs ved de opstillede askebægre.

Det er ikke tilladt at nyde alkohol eller euforiserende stoffer på kursusstedet. Overtrædelse af reglerne kan medføre øjeblikkelig bortvisning.

DEKRA Grenå
Kystvej 26
8500 Grenå

Åbningstider: kl. 07.00–16.00

Hvad kan vi hjælpe dig med?