Find dit kursus her

Sæby

Kun 3 min fra motorvejsafkørslen Sæby Syd finder du vores uddannelsessted DEKRA AMU Center Sæby. Uddannelsesstedet er det tidligere GRØNS Transport Uddannelser A/S. Her tilbyder vi transportkurser på dag- og weekendhold, hvor der undervises af erfarne faglærere.

I Sæby kan du tage buskørekort og lastbilkørekort på 30-50 dage. Herefter kan du supplere lastbilkørekortet med et hængerkort samt tage din EU efteruddannelse til lastbil. Vi tilbyder også efteruddannelse af kørelærere.

Er du i tvivl, om transportbranchen er noget for dig, kan du komme med til en gratis inspirationsdag, som vi afholder hver uge i Sæby.

I Sæby har vi også vores helt eget køretekniske anlæg, hvor du kommer i løbet af kurset kommer på manøvre- og glatbane.

Mød Michael

I Sæby kan du blandt andet møde vores underviser og teamleder Michael Koch Sørensen, som har været hos DEKRA siden 2009. Michael underviser i stort set alt på kvalifikationsuddannelserne i bus og last, hænger og EU efteruddannelsen. Hans spidskompetencer er køre-/hviletidsregler og lastsikring.

Før Michael startede hos DEKRA var han ansat i Forsvaret i 13 år som kørselsleder. Her var han blandt andet udsendt til Bosnien og Kosovo.

Michael er aldrig bleg for en sjov bemærkning, og så skal hans whiteboard altid være skinnende rent.

Bil

Kommer du i bil via Frederikshavnmotorvejen, skal du benytte afkørsel 13 Sæby Syd.

Parkering

Der er fri parkering i de afmærkede parkeringsbåde ved uddannelsesstedet.

Offentlig transport

Skal du med bus, kan du tage bus nr. 73, 74, 78 og 274 og stå af ved stoppestedet ”Knæverhedevej (Aalborgvej/Sæby)” – herfra er der ca. 650 m.

Første kursusdag

Når du går ind af skolens hovedindgang, vil du på vores infoskærm få oplyst, hvilket lokale du skal møde i.

Kantine

Der er ingen kantine, men en frokoststue, hvor det er muligt at opbevare og spise medbragt mad. Der er opstillet køleskab og mikrobølgeovne.

Automat

Der er mulighed for køb af kaffe, sodavand og slik i en automat.

Forplejning

Prisen er 60 kr. pr. dag.

På weekend kurserne er der aftensmad fredag for alle mand på vores regning – ligeledes har man som i hverdagene mulighed for at bestille frokost lørdag og søndag til 60 kr. pr. dag

Frokosten og aftensmaden skal forudbestilles senest onsdag ugen før kursusstart ved at ringe på 70 60 65 00.

Rygepolitik

Kursusstedet er røgfrit! Der er rygeforbud i alle lokaler, køretøjer m.m. Dette gælder også e-cigaretter.

Rygning foregår KUN udendørs, og du bedes benytte de opstillede askebægre.

Rusmidler

Der må ikke nydes alkohol eller euforiserende stoffer på kursusstedet. Overtrædelse medfører øjeblikkelig bortvisning.

DEKRA: Kjeldgaardsvej 4, 9300 Sæby.

Åbningstider: mandag-fredag kl. 8-16.