Finder hold til dig

Ny viden, som gavner hele virksomheden

Tilmeld dig Bæredygtighed og ESG i praksis i dag og bliv en nøgleperson i din arbejdsplads’ grønne omstilling.

Som Bæredygtighedsmedarbejder får du en masse redskaber og værktøjer til, at kunne agere som ambassadør for den grønne omstilling i din virksomhed. Denne kursuspakke varer 9 dage og er fordelt over 2-3 måneder, hvilket giver fleksibilitet til at kombinere uddannelse med andre forpligtelser.

Du lærer blandt andet:

  • om klimaregnskabets rolle og betydning.
  • om de væsentlige begreber, standarder og lovkrav, samt hvordan du kan anvende værktøjer som Klimakompasset til at indsamle og rapportere data.
  • hvordan du aktivt kan deltage i og bidrage til ændringer i arbejdsgang.
  • om cirkulær økonomi og bæredygtighedsprincipper, og lær at navigere i reglerne om greenwashing.
  • om cirkulære forretningsmodeller og deres betydning for bæredygtig udvikling.
  • om lovgivningskrav og rapporteringsstandarder, og hvordan du kan bidrage til virksomhedens ESG-rapporteringsproces.

Det er muligt at tilmelde sig kursets moduler enkeltvis.

Kursets opbygning

Dette kursus er målrettet dig, som er i arbejde. Få de værktøjer og viden gennem 5 moduler, du skal bruge for at kunne arbejde aktivt med den grønne omstilling på din arbejdsplads. Se mere om hvert modul nedenfor. Det er også muligt at tilmelde sig de kursets moduler enkeltvis, såfremt du har behov for det.

Få en grundlæggende forståelse af klimaregnskabets rolle og betydning, og lær om de væsentlige begreber, standarder og lovkrav, samt hvordan du kan anvende værktøjer som Klimakompasset til at indsamle og rapportere data.
Du vil tilegne dig kompetencer, der gør dig i stand til at medvirke til virksomhedens opstart af processen med Klimaregnskabet, herunder bidrage med basalt kendskab til metoder, opdaterende kilder og værktøjer. Du vil dermed kunne være medvirkende til klimarapportering og udvikling af bæredygtighed for virksomheden.

Varighed: 1 dag. 

Bliv introduceret til ESG-principperne (Environmental, Social, Governance) og deres relevans for virksomheders bæredygtighedsstrategi. Du vil opnå en viden om begreber, definitioner og standarder, der er relateret til ESG og vedrører klima-/miljømæssige og sociale forhold og god ledelsesskik.
Du vil også lære om lovgivningskrav og rapporteringsstandarder, og hvordan du kan bidrage til virksomhedens ESG-rapporteringsproces.

Varighed: 2 dage. 

Dyk dybere ned i ESG-rapportering og lær at identificere relevante nøgletal.

Få praktisk erfaring med at indsamle, dokumentere og analysere ESG-data i overensstemmelse med gældende standarder.

Varighed: 2 dage. 

På kurset ’Kommunikation i en bæredygtig virksomhed’ vil du lære og forstå, hvordan du kan anvende bæredygtig storytelling til at kommunikere virksomhedens grønne tiltag både internt og eksternt.
Du vil også få kendskab til cirkulær økonomi og bæredygtighedsprincipper, og lære at navigere i reglerne om greenwashing, så du aktivt og selvstændigt kan udføre en bæredygtig kommunikation.

Varighed: 2 dage. 

Som salgs- og handelsmedarbejder eller administrativ medarbejder vil du opnå viden om cirkulære forretningsmodeller, som f.eks. cirkulære værdikæder, genanvendelse samt relevant branchelovgivning. På den måde vil være i stand til at bidrage til virksomheden grønne omstilling i samarbejde med dine kollegaer.

Varighed: 2 dage. 

Priser er gældende pr. 1.1.2026

Hvis du er berettiget til AMU tilskud er prisen 1.962 kr.

Hvis du er i arbejde og har en videregående uddannelse, kan du desværre ikke få tilskud til uddannelsen. Den fulde pris for kurset er 5.714,85 kr.

Kontakt os på tlf. 70 60 65 00, hvis du er i tvivl om din pris.

21058 Introduktion til virksomhedens klimaregnskab – 1 dag

  • For personer i AMU-målgruppen: 218 kr.
  • For personer udenfor AMU-målgruppen: 881,66 kr.

49990 Introduktion til ESG og ESG-rapportering – 2 dage

  • For personer i AMU-målgruppen: 436 kr.
  • For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.474,71 kr.

20925 Kommunikation i en bæredygtig virksomhed – 2 dage

  • For personer i AMU-målgruppen: 436 kr.
  • For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.474,71 kr.

21096 Virksomhedens ESG-rapportering – 2 dage 

  • For personer i AMU-målgruppen: 436 kr.
  • For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.474,71 kr.

49893 Cirkulær forretningsforståelse – adm. medarbejdere – 2 dage

  • For personer i AMU-målgruppen: 436 kr.
  • For personer udenfor AMU-målgruppen: 1.474,71 kr.

Uddannelsen er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning samt Bekendtgørelse af lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Kurset afsluttes med en AMU-prøve.

Styrk virksomhedens bæredygtige beslutninger

Kurser inden for bæredygtighed er afgørende for fremtidens udvikling, da de ruster både enkeltpersoner og virksomheder til at navigere i en verden med klimaudfordringer, ressourceknaphed og sociale uligheder. Bæredygtighed handler ikke kun om miljøbeskyttelse, men også om at integrere økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn i alle beslutninger.

Ved at deltage i kurser om bæredygtighed kan du lære at udvikle løsninger, der skaber balance mellem økonomisk vækst, social retfærdighed og miljøansvar – og dermed gøre en reel forskel for fremtiden.

Hvem kan tage dette kursus?

Hos DEKRA er alle velkomne, uanset erfaring og branche. Vores undervisning er tilpasset kursisternes forskellige baggrunde og niveauer, så alle kan få mest muligt ud af forløbet. Uanset om du er ny i feltet eller har mange års erfaring, sikrer vi, at du føler dig godt tilpas og får relevant læring, der styrker dine kompetencer. 

Kurset er primært rettet mod personer i job, da det strækker sig over 4-6 måneder. Er du ledig og interesseret i et lignende kursus, er du stadig meget velkommen. Udfyld kontaktformularen nederst på siden, så hjælper vi dig med at finde et kursus, der passer til din situation.

Skal jeg op til en eksamen?

Hos DEKRA undgår du store eksamensopgaver. I stedet vurderes din læring løbende gennem mindre skriftlige prøver som cases og multiple choice-opgaver. Opgaverne er baseret på undervisningen og tilrettelagt, så alle kan være med. Du skal derfor ikke op til en afsluttende eksamen.

Vurdering af basale færdigheder

Få vurderet dine færdigheder i læsning, skrivning, regning og matematik, samt vejledning til undervisningsmuligheder heri efter behov.
Vurdering af basale færdigheder er et gratis tilbud til alle, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-kurser.
Såfremt du ønsker at få lavet denne vurdering, skal du kontakte os før kursusstart.

 

Ønsker du at blive tilmeldt et hold, så lad os ringe dig op, så finder vi det hold der passer dig bedst. 

 

Hvad kan vi hjælpe dig med?