Finder hold til dig
Godsvognmand

Få en godsvognmandstilladelse
Vil du have dit eget navn på lastbilen, bussen eller varebilen? Så tag et vognmandskursus gennem inspirerende klasseundervisning eller e-learning og giv dig selv – og din karriere – et helt nyt fagligt boost.
Med et vognmandskursus åbner du døren op til en ny fremtid, hvor du kan vælge at blive selvstændig vognmand eller måske transportleder i et eksisterende vognmandsfirma.
Krav til vores vognmandskurser
Du skal være fyldt 18 år for at kunne tilmelde dig vores forskellige kurser, som du kan navigere til via oversigten øverst på siden. Alle vores vognmandskurser koster 16.900 kr.
Få dit eget navn på lastbilen – Bliv godsvognmand på kun 3 uger
Godsvognmand
Drømmer du om at blive selvstændig godsvognmand? Eller arbejder du allerede som leder i et vognmandsfirma?
Så tag et godsvognmandskursus på 3 uger og få opgraderet din vognmandstilladelse, der giver dig mulighed for at opfylde din drøm.
Med en godsvognmandstilladelse i hånden kan du stifte din egen vognmandsforretning. Her kan du tilbyde at transportere gods for fremmed regning med en totalvægt på over 3,5 tons i lastbil eller vogntog.
Vognmandstilladelsen gælder både til national og international kørsel inden for EUs grænser. Tilladelsen er gyldig i 10 år, hvorefter den skal fornyes.
Spændende undervisning
Vi garanterer dig et vognmandskursus med brancheerfarne undervisere samt et seriøst og relevant indhold i undervisningen. På kurset vil du blive undervist i alle aspekter af, hvad det betyder at være godsvognmand med et eller flere køretøjer i praksis.
Du vil bl.a. blive undervist i ansættelsesforhold, forhandlingsteknik, virksomhedsledelse, transportpapirer, trafiksikkerhedsledelse og krav til forskellige køretøjers stand og vedligeholdelse, så du har de faglige kvalifikationer, der skal til for at kunne fungere som selvstændig vognmand, når du har gennemført kurset og bestået en skriftlig prøve (multiple choice).
De 3 ugers undervisning er fordelt således;
-
1 uge med undervisning
-
1 uge med selvstudie
-
1 uge med undervisning og en afsluttende eksamen.
-
Mødetiden er mandag til fredag fra kl. 8.30 til kl. 17.00.
-
Skriftlig prøve med spørgsmål/cases fra hele forløbet
Du skal til prøve i de overordnede funktioner, når kurset afsluttes
For at bevise at du har lært det du skal gennem vores vognmandskursus, skal du til en afsluttende prøve, når undervisningen er slut. Multiple choice-delen og de cases, du også skal arbejde med til prøven, indeholder blandt forskelligartede opgaver om følgende emner:
-
Driftskalkulation
-
Nøgletal
-
Ugeseddel
-
Lønseddel
-
Udfyldelse af CMR-fragtbrev
-
Faktura
-
Køre-/hviletid
Krav til at bestå den afsluttende prøve
Prøven er bestået med 65 % korrekte svar. Dog fordelt med minimum 50 % på hhv. multiple choice-spørgsmål og case-opgaver.
I prisen for vognmandskurset til varebil, gods og bus er der inkluderet tre prøveforsøg. Så en ny prøve koster ikke noget, hvis du dumper prøven de første to gange.
I tilfælde af at man ikke består tredje gang, skal man gennem nyt kursus. Ved en ikke bestået prøve vil man normalt få tilbudt et nyt forsøg indenfor 8 dage.
Vognmandskursus med høj succesrate
Hos DEKRA er vi stolte af, at hele 99 % af alle vores kursister består uddannelsen inden for de tre første forsøg. Vi mener, at det er en succes, der skyldes vores tilgang til at hjælpe enhver kursist med udgangspunkt i deres individuelle personlige behov.
Vores erfarne undervisere gør på den måde alt hvad de kan for, at du skal føle dig tryg og godt klædt på til at bestå den afsluttende prøve – og ikke mindst have de nødvendige faglige kvalifikationer til at kunne varetage jobbet som selvstændig vognmand i mange år, efter at du har været igennem uddannelsen.
Som organisation er DEKRA førende inden for undervisning og uddannelse til transportbranchen. Derfor opfatter vi ikke kun os selv som en uddannelsesinstituation, der giver dig de beviser og tilladelser, du skal bruge, hvis du kører med gods. Vi er også dem, der går langt for at hjælpe dig videre i din karriere ved at anbefale specifikke virksomheder, der kunne være interesseret i din faglige profil, og giver dig gerne alle de råd og den vejledning, du kan have gavn af, med udgangspunkt i vores netværk og vores omfattende viden om transportbranchen som helhed.
Tag vognmandskursus hos DEKRA gennem e-learning
Hvis du foretrækker online undervisning frem for almindelig klasseundervisning med fysisk deltagelse, kan du tage vores vognmandskursus på nettet. På den måde har du mulighed for at modtage læring, når det passer ind i dit program – for al den viden du har brug for for at bestå uddannelsen, er tilgængelig gennem vores velstrukturerede e-learningplatform.
Når du tilmelder dig kurset som e-learning, skal du gennemføre kurset og tage den afsluttende prøve inden for 12 måneder. Men inden for de 12 måneder har du altså fuld frihed til at gennemføre programmet, hvor, hvornår og hvordan det passer dig bedst og i dit helt eget tempo. Det kan for eksempel være derhjemme om aftenen, når du har et roligt øjeblik, holder pause i lastbilen, eller hvor som helst, hvor du har adgang til internettet og en browser.
Sådan tilmelder du dig uddannelsen med e-learning
Du tilmelder dig vognmandskurset ved at åbne oversigten over alle tilgængelige hold øverst på denne side. Her skal du vælge det kursus, der hedder DVA-010113-311222 Gods - Fiktivt hold. Herefter får du adgang til alt det materiale, der vedrører uddannelsen, som du selv kan plukke af, når det passer dig.
Du må faktisk også gerne deltage i klasseundervisningen, når du er tilmeldt e-learninguddannelsen. Vær dog særligt opmærksom på, at der er krav om, at du møder fysisk op til den afsluttende prøve.
Har du brug for hjælp til korrekt tilmelding, er vi altid klar med personlig vejledning på telefonen. Du kan også sende os en besked gennem kontaktformularen nederst på siden – så vender en af vores hjælpsomme medarbejdere tilbage til dig og hjælper dig med alt det, du har brug for.

Bliv opgraderet fra varebilsvognmand til godsvognmand
Sidder du allerede med et varebilskursus, kan du opgradere dit varebilskursus til godsvognmand for 10.000 kroner hos DEKRA.
Det eneste krav er, at dit varebilskursus skal være erhvervet ved DEKRA vognmandsskole. Alle varebilsvognmænd og transportledere, der transporterer gods for fremmed regning i varebiler i Europa, skal fra d. 21. maj 2022 have en international varebilstilladelse.
For at få denne kræver det, at du opkvalificerer dig fra varebilsvognmand til godsvognmand. Du kan tage kurset som klasseundervisning eller online.
Kontakt os for at høre mere om at tage uddannelsen som vognmand
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til tilmelding – så hold dig endelig ikke tilbage med at række ud til os. Vi er her for at hjælpe dig godt videre i din karriere i transportbranchen. Ring til os på: 70 60 65 00.
Vi hjælper mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser.
Over 600 medarbejdere i hele landet
Klar til at hjælpe dig opnå dine mål.
Kvalitet og sikkerhed siden 1925
100 års erfaring med sikkerhed og transport.
Vi er en non-profit organisation
Al omsætning går til investering i virksomheden.